Firmabil-brugere med en Hyundai kan spare over 50 pct.

- En ny lov, der netop er blevet vedtaget i Folketinget, giver skatterabat til danskere, der vælger en grønnere firmabil.

For firmabil-brugere med en ny plug-in hybrid- eller elbil fra Hyundai betyder ordningen, at bruttobeskatningen bliver mere end halveret fra april og frem til årsskiftet, viser nye beregninger fra Hyundai.

Et flertal i Folketinget har netop vedtaget en lov, der ændrer reglerne for beskatning af firmabiler. Og det er godt nyt for danskere, der vælger en klimavenlig firmabil. Med den nye lov følger nemlig et særligt fradrag i den personlige beskatning på 40.000 kroner årligt for firmabil-brugere, der kører i enten elbiler eller plug-in hybridbiler. Fradraget gælder i perioden fra april til og med december 2020. Et godt initiativ, der kan hjælpe til at udbrede brugen af de mere klimavenlige biler, lyder det fra Hyundai.

Vi ser en stigende interesse for vores el- og plug-in hybridbiler, og vi er glade for, at man fra Christiansborg bakker op om udviklingen mod en grønnere bilpark. Det nye fradrag betyder, at der er en betydelig rabat at hente for firmabil-brugere, der vælger grønnere – og det er et incitament, der giver mening for mange. Hvis man bruger den nye IONIQ electric som eksempel, betyder den nye ordning, at brutto-beskatningen bliver mere end halveret fra 5.103 kr. til 1.770 kr. pr. måned fra april og året ud.

Annegrethe SkovbyPressechef for Hyundai Danmark

Spar over 50 pct. på brutto-beskatningen

Den nye lov betyder, at der i perioden fra 1. april til 31. december 2020 bliver givet et nedslag i den skattepligtige værdi med 3.333 kr. om måneden for at sætte gang i salget af el- og plug-in hybridbiler. Rabatten gælder for alle el- og plug-in hybridbiler, der bliver brugt som firmabiler i perioden – også for biler, der allerede er indregistreret. Nye beregninger fra Hyundai viser, at firmabil-brugere med en elbil eller plug-in hybrid fra Hyundai i garagen, får skåret mere end halvdelen af bruttobeskatningen med den nye ordning: