0 kr. i udbetaling: Hyundai sænker priserne på privatleasing

- Tidligere i år åbnede Hyundai op for privatleasing af alle modeller i sortimentet - også el- og hybridbiler. Det har fået mange til at skifte bilen ud med en ny, privatleaset model.

Nu skal endnu flere have mulighed for at opleve fordelene ved leasing, lyder det fra Hyundai, der med et nyt initiativ gør det billigere at privatlease.

Med de nye priser på privatleasing er der mange penge at spare hos Hyundai på bl.a. i30, i20 og elbilerne IONIQ og KONA electric. For eksempel er det nu muligt at privatlease Hyundai i30 uden at skulle lægge en krone i udbetaling.

Vi ser en stigende tendens til at privatlease. Dels fordi man slipper for bekymringer om billån, værditab og uventede serviceudgifter. Og det tiltaler mange. Antallet af privatleasede Hyundai-biler er i dag fem gange højere end på samme tidspunkt sidste år. Den store stigning skyldes både en voksende interesse fra kunder, og at vi nu tilbyder privatleasing på hele vores modelprogram. I dag er vi blandt nogle af de mest solgte mærker i Danmark på privatleasing, og nu sænker vi priserne på mange af vores modeller, så man for eksempel kan få en ny Hyundai i30 for 0 kr. i udbetaling. Det betyder, at vores privatleasing i dag er så attraktiv, at det er et af de bedste bud på markedet.

Annegrethe SkovbyPressechef for Hyundai Danmark

Familiebil uden udbetaling

Hyundais nye priser på privatleasing betyder blandt andet, at i30 nu koster 0 kr. i udbetaling. For 2.895 kr./md. og kun 100 kr. mere om måneden for stationcarmodellen får man med i30 Value Edition en rummelig familiebil med bl.a. 2-zonet klimaanlæg, 8” touchskærm, Apple CarPlay, Bluetooth, fartpilot, bakkamera, varme i forsæder og rat, fjernlysassistent, træthedsovervågning, aktiv vognbaneassistent og automatisk nødbremse.

Er pladsbehovet ikke så stort, kan man også privatlease lillesøstermodellen i20 Value Edition med både manuelt eller automatgear. Begge varianter falder i månedlig ydelse og kan nu fås til priser fra 2.295 kr./md. og en udbetaling på blot 4.995 kr.

Udbetaling på elbiler er halveret – nu kun 4.995 kr.

Leasingpriserne falder også for Hyundais elbilsprogram, der går fra 9.995 kr. i udbetaling til kun 4.995 kr. Dette gælder alle IONIQ-modeller og KONA electric. Der kan opstå mange spørgsmål, hvis man første gang overvejer at skifte benzinbilen ud med en grønnere model, og med leasing har man mulighed for at afprøve, om en elbil er det rigtige valg, før man køber. IONIQ-modellerne koster fra 3.495 kr./md, mens Danmarks mest populære elektriske SUV KONA electric koster fra 4.095 kr./md.

Løbetiden på Hyundais privatleasing er 36 måneder og inkluderer 15.000 km om året. Ekstra kilometer kan tilkøbes.