Verdenspremiere på den nye Hyundai KONA

- Hyundai viser den nye KONA i Milano, der i den grad er kendt for at være et af de største ’hot spots’ for mode i Europa.

Og KONA er ingen undtagelse. Hyundai KONA er ikke bare en bil, der skal opfylde et transportbehov – KONA er en fræk livsstilsbil, som lanceres i Danmark til efteråret.

Ny Hyundai KONA kommer allerede til Danmark i løbet af efteråret. Den tilbydes i fire udstyrsniveauer, hvor der vil være mulighed for spændende valgmuligheder, nemlig et to farvet karosseri, hvor taget har en farve og resten af ’kroppen’ har en anden farve, som giver et smukt miks af farver. Derudover kan man vælge mellem forskellige farvepakker til kabinen: farvede syninger på sæderne, rattet, instrument-huset og gearknoppen, der giver et personligt præg, alt afhængig af bilens farve og model.

KONA er 416 cm i længden og 180 cm i bredden. Højden er 155 cm og med en akselafstand på 260 cm er der god plads i bilen. Bilen vil kunne fås med to- og firehjulstræk.

Motorprogrammet vil består af to benzinudgaver en 1.0 T-GDI med 120 hk samt en 1.6-liters T-GDI med 177 hk aut. og 4WD. Dieselfronten omfatter 1.6-litters dieselmotor med enten 115 hk eller 140 hk. I 2018 ventes KONA-programmet udvidet med en elbil med en rækkevidde på op til 390 km.

Bilen er opkaldt efter Kona-distriktet på Hawaii, fordi øens energiske og unikke livsstil går godt i tråd med bilens dynamiske karaktér.

Pressekontakt