Så er priser på den nye Hyundai KONA klar

- Den helt nye livsstilsbil, KONA, som får danmarkspremiere i begyndelsen af det nye år, har fået fem stjerner i Euro NCAP-sikkerhedstest og priserne er knivskarpe og begynder ved kun 179.995 kr.

Hyundai KONA er som standard spækket med en bunke sikkerhedsudstyr bl.a. automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, vognbaneassistent og træthedsregistrering.

Hyundai skruer op for modelprogrammet med den spritnye model KONA. SUV biler er stigende i popularitet overalt i Europa – og Danmark er ingen undtagelse. Når KONA entrerer det danske marked i begyndelsen af det nye år, bliver det endda som en af de mest sikre i sin klasse, efter at den har fået de maksimale fem stjerner i den sikkerhedstest, som Euro NCAP netop har afsluttet.

Med en startpris på kr. 179.995 i kombination med et frækt design har vi hos Hyundai fået en særdeles konkurrencedygtig – og sikker – bil i SUV B-segmentet.

Annegrethe SkovbyPressechef for Hyundai

Hyundais nye kompakte SUV

Hyundai KONA er en fræk livsstilsbil, der appellerer til helt nye kundesegmenter. Designet er udtryksfuldt og emotionelt. De dobbelte forlygter, de store hjul og det tofarvede karosseri giver bilen et dynamisk udseende – og så overrasker den med sine praktiske dyder såsom stor rummelighed og godt udsyn. Og for at understrege det frække og livsstilsagtige kommer KONA i fire udstyrsniveauer med mulighed for forskellige friske farvepakker til kabinen: Farvede syninger på sæderne og rattet samt detaljer omkring luftdyser og gearknop. Alt afhængig af bilens farve og model. Og så kommer KONA både som to- og firehjulstrækker, som én af de få i klassen.

Sikkerhed i top

Hyundai KONA er spækket med udstyr, også når det gælder sikkerhedsudstyr. Allerede fra standardudgaven Life 1.0 T-GDI er der automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, vognbaneassistent, træthedsregistrering, Bluetooth, fartpilot, DAB+-radio, varme i forsæder samt rat og meget andet.   

Vælger man KONA Select 1.0 T-GDI er der skruet yderligere op for udstyrsniveauet. Udover det allerede nævnte udstyr, byder Select bl.a. også på 7” touchskærm, tagbøjler, baksensor og -kamera, som med fotografisk nøjagtighed guider føreren på vej i selv de mest vanskelige parkeringssituationer. Så snart bilen er sat i bakgear, aktiveres bakkameraet automatisk, og på skærmen vises sigtelinjer, så man nemt kan bedømme afstand og retning. Prisen begynder ved kr. 204.995,-.  

Næste udstyrstrin hedder Trend og fås med to benzinmotorer – 1.0 T-GDI og 1.6 T-GDI 4WD med DCT. Trend tilføjer el-klapbare sidespejle med varme, Smart Key, trådløs opladning til smartphones, klimaanlæg, bakspejle med automatisk nedblænding, regnsensor, alarm for tværgående trafik og Blind Spot Detection, hvor radarer overvåger de bagfrakommende biler, når man fx vil overhale. Når der kommer en bil, lyser et lille LED-ikon i sidespejlet i den side, hvor den vil passere. Hvis man alligevel går i gang med at trække ud eller ind, begynder ikonet at blinke, mens der lyder en akustisk advarsel. Prisen er 219.995 kr. for 1.0 liter-motoren og 299.995 kr. for 1.6 T-GDI med 4-hjulstræk og 7-trins dobbeltkoblingsgear (DCT).

Topudgaven, Premium, begynder ved kr. 249.995,- og har yderligere LED for- og baglygter med statisk kurvelys samt fjernlysassistent, krom front, 8” skærm, de er forberedt til navigation, med helt nyt Premium KRELL lydsystem og otte højtalere, som giver en fantastisk lyd i kabinen. Nyt er også head up display med hastighedsinformation og info fra navigationsanlægget plus meget mere. Ligesom Trend fås Premium med to forskellige benzinmotorer: 1.0 T-GDI og 1.6 T-GDI 4WD med DCT.

Tre forskellige motorvarianter

Motorprogrammet består af to benzinudgaver; en 1.0 T-GDI med 120 hk samt en 1.6-liters T-GDI med 177 hk aut. og 4WD.

1.0 kører op til 19,2 km/l, med undtagelse af Premium udgaven. Premium kører op til 18,5 km/l, da den er udstyret med 18” i stedet for de standardmonterede 16” fælge. Mens 1.6 T-GDI 4WD med DCT kører op til 14,9 km/l.

KONA er bygget på en helt ny platform med kraftige frontrammer og mulighed for et kompakt firehjulstræk, som ikke er set før i Hyundais modelprogram. Den kompakte og lave opbygning gør, at der er lige meget plads i bagagerummet, uanset om man vælger KONA med to- eller firehjulstræk. KONA er 416 cm lang og 180 cm bred. Højden er 155 cm (med tagbøjler 156 cm), og akselafstanden på 260 cm er med til at sikre KONAs gode pladsforhold.

Uanset udgave leveres KONA selvfølgelig med den kendte fem års garanti uden kilometerbegrænsning. Den lange garantiperiode kan det koreanske bilmærke kun tilbyde sine kunder, fordi Hyundais biler generelt er behæftet med meget få fejl.

Hyundai KONA har danmarkspremiere i weekenden den 13. og 14. januar i det nye år, og konkurrenterne er bl.a.: VW T-Cross, Audi Q2, Seat Arona, Citrõen C3, Nissan Qashqai og Peugeot 2008.