Ny Hyundai i30 til Danmark til under 200.000 kr.

- Den nye generation Hyundai i30 repræsenterer ’det nye Hyundai DNA’: Nyt, europæisk design, nye motorer, forbedret køredynamik og -komfort – og den velkendte Hyundai garanti på fem år.

Det er grundingredienserne i den nye i30, der har Danmarkspremiere i weekenden den 1.- 2. april. Med en startpris fra kr. 199.995,- for ny i30 5-dørs er den klar til det store publikum.

Teknologibaserede løsninger, sikkerhed, design og ikke mindst køredynamik er nogle af nøgleordene for verdens femtestørste bilproducent, Hyundai, som nu lancerer sin nye i30. Den leverer på alle parametre. På alle cylindre.

Derudover præsenterer den nye Hyundai i30, der har Danmarkspremiere i weekenden den 1.-2. april, en helt ny europæisk designstil både i eksteriør og interiør indretning. Hyundai i30 er vokset 40 mm i længden, 15 mm i bredden og er blevet 15 mm lavere end den nuværende i30 – mens akselafstanden er den samme 2.650 mm – én af de største akselafstande i klassen.

For at kunne give danskerne den bedst mulige biloplevelse og en forbedret køredynamik, kommer den nye i30 kun til Danmark med de nye turbomotorer, der er optimeret i testcenteret på Nürburgring. Og selvfølgelig stadig med markedets bedste garanti på fem år uden kilometerbegrænsning.

Folkets bil fra kr. 199.995,-

Den nye i30 lanceres først som 5-dørs til priser fra kun kr. 199.995,- og det er vel at mærke for en 5-dørs version 1.0 T-GDI med 120 hk. Stationcar version lanceres sidst på sommeren, og den hurtige N-brand samt Fastback forventes introduceret i Danmark i starten af 2018.

Med en attraktiv pris, et nyt, skarpt design og et højt udstyrsniveau styrker vi vores position som topspiller i det danske C segment, og den nye i30 kommer til at udfordre de klassiske spillere.

Annegrethe Skovby

Det vil også blive muligt at lease ny i30 både til private kunder og som firmabil. Leasingpriserne forventes klar til den danske lancering i april.

Mere udstyr i ny i30

Ny Hyundai i30 kommer i flere forskellige udstyrsniveauer. Og som noget nyt er der nu også spændende valgmuligheder i interiør-farver, som giver et smukt miks af farver. Man kan vælge mellem hele to forskellige kabinefarver: sort og lys grå.

Derudover skal man hæfte sig ved udstyr som:

  • 8 tommer touch skærm med navigation
  • LED-kørelys med både nær- og fjernlys i LED
  • Dynamisk blinklys i positionslyset
  • Adaptiv fartpilot
  • Bakkamera
  • Ratbetjening af fartpilot, radio og Bluetooth
  • Varme i rattet – en komfortabel detalje, ikke mindst om vinteren
  • Sædevarme
  • Opvarmede sidespejle med integreret LED sideblink og meget mere afhængig af udstyrsvariant

Motorprogrammet

I Danmark vil i30 kun blive introduceret med Hyundais nye turbomotorer og i30-motorprogrammet består af 3 motortyper:

Én diesel med 110 hk eller 133 hk og to benzin: En helt ny 1.4 T-GDI med 140 hk og en 1.0 T-GDI med 120 hk. Det nye 7-trins dobbeltkoblingsgear vil være muligt på begge diesel varianter og 1.4 T-GDI.

Høj sikkerhed

Hyundai i30 tilbydes med:

  • Automatisk nødbremse
  • Adaptiv fartpilot
  • Blind Spot Detection
  • Vognbaneassistent
  • Advarsel fortværgående trafik bag bilen
  • Skiltegenkendelse
  • LED nær- og fjernlys
  • Påmindelse om sikkerhedssele
  • Op til syv airbags
  • Attention assist (træthedsregistrering).

Pressekontakt