Hyundai: Veludstyrede mikrobiler bliver revet væk

- De danske bilkøber vælger i højere og højere grad veludstyrede og lidt dyrere modeller, også når de køber de lidt mindre biler.

Den erfaring har Hyundai for længst gjort sig, og derfor sender man nu en ny kampagnemodel – spækket med udstyr – af den økonomiske, rummelige og driftssikre mikrobil i10 på gaden. Hyundai i10 Touch står klar hos forhandlerne i slutningen af april til en pris af 109.995 kr.

Det er kun få måneder siden, at markedets mest økonomiske pendlerbil, Hyundai i10, blev lanceret i en veludstyret kampagnemodel, kaldet i10 Vision. Det var et tilbud, de danske bilkøbere ikke kunne stå for, og på kort tid meldte Hyundai forhandlerne om udsolgt. Derfor gentager Hyundai nu succesen og sender endnu en veludstyret kampagneudgave, i10 Touch, på markedet.

Vi er gennem den seneste tid flere gange blevet bekræftet i, at veludstyrede biler i de små klasser er attraktive hos kunderne. Senest blev i10 Vision nærmest revet væk hos Hyundai forhandlerne, og for at efterkomme kundernes trang til veludstyrende mikrobiler, sender vi nu i10 Touch på gaden.

Annegrethe SkovbyPressechef, Hyundai Danmark

Hyundai i10 Touch byder på bl.a. navigation, touchskærm, Apple CarPlay, 10 års gratis kortopdatering, Bluetooth, el-spejle med varme, fartpilot, klimaanlæg samt ratbetjening af radio og telefon. Prisen for en i10 Touch med 1.0 ECO motor er blot 109.995 kr. i en femdørs udgave. Kampagnemodellen står klar hos Hyundai forhandlerne i slutningen af april, og kan bestilles allerede nu.

Mest økonomiske pendlerbil

Hyundai i10 er netop af bilpriser.dk blevet kåret til Danmarks mest økonomiske pendlerbil. Samtidig er den en af de mest rummelige i sin klasse – og en af de mest driftssikre, hvilket understreges af, at Hyundai vanen tro giver fem års garanti uden kilometerbegrænsning med i købet.

Hyundais høje driftssikkerhed er forudsætningen for, at vi kan tilbyde markedets mest attraktive garanti på fem år uden kilometerbegrænsning. Garanti uden kilometerbegrænsning er en fordel, hvis man har tænkt sig at køre rigtig mange kilometer om året i sin Hyundai i10 Touch. Garanti handler nemlig kort og godt om at kunne føle sig tryg ved sit bilkøb.

Annegrethe Skovby

Fint facelift

Først på året fik Hyundai i10 et nænsomt men afgørende facelift med nyt design af tågelygter, grill og kofangere, der giver bilen et frist udseende, mens ændringerne indvendigt primært består af muligheden for tilvalg af flere sikkerhedssystemer. Én ting blev der dog ikke pillet ved, da modellen blev faceliftet: i10 er fortsat blandt de største i sin klasse, og selvom den befinder sig i en klassen for mikrobiler, er der glimrende plads til fire voksne i bilen. Hyundai i10 Premium byder endda på en ekstra sele på bagsædet.

I forbindelse med faceliftet fik motoren, 1.0 ECO, også en mindre opgradering, og takket være en forbedret motorstyring og en gearkasse med lavere friktion, har Hyundais europæiske ingeniører fået motoren til at køre endnu længere på literen samtidigt med, at der udledes mindre CO2. Hyundai i10 1.0 ECO kan derfor køre op til 25,0 km/l ved blandet kørsel (EU-norm), og CO2-udledningen er reduceret fra 98 til 93 g/km.

Pressekontakt