Elegance og alsidighed skal vinde nye markedsandele for Hyundai

- Den nye Hyundai i30 har fået en stormende modtagelse over hele Europa.

Nu løfter Hyundai sløret for stationcar versionen af den nye i30, som med sin kombination af elegance, alsidighed og ikke mindst rummelighed skal vinde nye markedsandele i et stærkt konkurrencepræget marked. Den 5-dørs hatchbackudgave af i30 kommer til Danmark til april. Stationcarudgaven lander hos forhandlerne først på sommeren.

På Geneve International Motor Show præsenterer Hyundai formelt den imødesete stationcarudgave af den nye i30, der har fået en overstrømmende modtagelse af kyndige motorjournalister i både ind- og udland. Og hos Hyundai Danmark glæder man sig til, at den nye stationcar kommer på markedet.

Vi har store forventninger til, at den nye i30 stationcar med sin størrelse og sit attraktive design, kommer til at udgøre en større del af salget end tidligere – og at vi samlet set styrker vores markedsposition. Stationcars i C-segmentet er meget attraktive, og vi ved, at nogle af vores konkurrenter forholdsmæssigt sælger flere stationcars end vi gør. Det forhold skal den nye i30 være med til at ændre på.

Annegrethe SkovbyPressechef Hyundai Danmark

En af klassens største

Med en længde på over 4,5 meter er stationcaren cirka 20 cm længere end hatchbackudgaven, og det er med til at sikre et af klassens største bagagerum på hele 602 liter – og 1.650 liter, når bagsæderne foldes ned. Trods rummeligheden har Hyundais europæiske designere sørget for, at stationcaren samtidig er en tidløs og elegant bil.

Det kileformede tag og de dynamiske proportioner er med til at give i30 stationcar en elegant, næsten coupéagtig profil – samtidig med, at den har et af klassens største bagagerum. Og dermed er den nye i30 et tydeligt resultat af Hyundais nye, europæiske designlinje.

Annegrethe SkovbyPressechef Hyundai Danmark

Prisvindende design

De europæiske designlinjer har da også allerede været med til at sikre Hyundai i30 den prestigefyldte iF Product Design Award. Den nye designlinje skinner også igennem indvendigt i i30 stationcar, hvor fx en stor del af betjeningen af bilen foregår på en 8” stor trykfølsom skærm afhængig af udstyrsvariant.

Sikkerhed for alle pengene

I i30 stationcar viderefører Hyundai også sin politik med at tilbyde sikkerhed for alle pengene – og vel at mærke sikkerhedsudstyr, som bare for få år siden var forbeholdt luksusbiler til omkring en million kroner, og automatisk nødbremse og vognbaneassistent er blot nogle af de aktive sikkerhedsfeatures, som i30 har med som en del af standardpakken.

De aktive sikkerhedsfeatures er med til at øge sikkerheden på vores veje markant, og hos Hyundai har vi en politik om, at aktiv sikkerhed ikke er noget, man tilkøber, men noget man automatisk får med, når man køber en ny bil. Sikkerhed på vejen er i dag ikke kun forbeholdt de få.

Annegrethe SkovbyPressechef Hyundai Danmark

Moderne motorer

Som i hatchbacken vil i30 stationcar på det danske marked udelukkende kunne fås med Hyundais mest moderne motorer. På benzinfronten står valget mellem den helt nye 1.4 T-GDI med 140 hk samt 1.0 T-GDI med 120 hk. På dieselfronten er der også to valgmuligheder – egentlig den samme motor, men med enten 110 eller 136 hk. Hyundais nye 7-trins dobbeltkoblingsgear vil være et muligt tilvalg til flere modeller.

Billedtekst

Hyundai har verdenspremiere på Geneve Motor Show med ny Hyundai i30 stationcar, der med sin kom-bination af elegance, alsidighed og ikke mindst rummelighed skal vinde markedsandel for Hyundai Danmark, konceptbil af ny Fuel Cell model, der skal lanceres i 2018.

Pressekontakt