Hyundai i30 scorer de maksimale fem stjerner i Euro NCAP

- Hyundai i30, der blev introduceret på det danske marked dette forår har netop opnået topkarakter i den krævende Euro NCAP sikkerhedstest og er dermed blandt de allersikreste familiebiler i sin klasse.

Sikkerhed er et af de helt centrale fokuspunkter for Hyundai i udvikling af nye biler – og det har naturligvis også gjort sig gældende for den topmoderne Hyundai i30. Derfor er det bestemt ikke overraskende, at Hyundai i30 har opnået topkarakter hos Euro NCAP.

Hyundai i30 er spækket med udstyr, også når det gælder sikkerhedsudstyr. Blandt andet har Hyundai i30 automatisk nødbremse, aktiv fartpilot, ’Blind Spot Detection’, vognbaneassistent, advarsel for bagfra kommende trafik, skiltegenkendelse, op til syv airbags og ’Attention Assist’ som også bliver kaldt træthedsregistrering, er nogle af de features – alt afhængig af udstyrsvariant – der gør i30 og dens passagerer mere sikre i trafikken.

Hyundai i30 scorer fine karakterer ved at yde rigtig god beskyttelse hele vejen rundt, bl.a. får i30 hele 88 procent i beskyttelse af voksne. Som en del af Euro NCAP’s omfattende sikkerhedstest ses der også specifikt på børnenes sikkerhed. Her opnår i30 flotte 84 procent i beskyttelse af børn. Dermed er Hyundai i30 en af de allersikreste biler i sin klasse.

Se testresultater fra Euro NCAP her.

Pressekontakt