Hyundai: Attraktivt privatleasing tilbud på IONIQ

- Hyundai præsenterer nu muligheden for at lease den nye, banebrydende IONIQ, som introduceres på det danske marked til februar.

Ny undersøgelse viser, at prisen indtil nu har afholdt mange danskere fra at skifte til el- eller hybridbiler. Det vil Hyundai lave om på. Danskerne kan nemlig komme til at køre bil med ren samvittighed fra blot 3.795,- kr. om måneden for hybridversionen af IONIQ.

Kun få dage inde i det nye år kan man roligt konstatere, at IONIQ bliver en af de mest banebrydende bilmodeller, der kommer på markedet i 2017. Som den første bilmodel fås IONIQ nemlig med tre forskellige drivmidler – som hybrid, plug-in hybrid og som ren el-bil. Vil man købe bilen, begynder priserne for hybrid-versionen ved blot 299.995,- kr., og nu tilbyder Hyundai også hybridudgaven af IONIQ til attraktive leasingpriser fra 3.795,- kr. om måneden.

Efter afgiftsændringen på elbiler for godt et år siden er salget af biler med grøn samvittighed stagneret, og Hyundai håber på, at de attraktive salgs- og leasingpriser på IONIQ kan være med til at øge antallet af el- og hybridbiler på de danske veje.

Puste nyt liv i markedet

Med IONIQ håber vi på at kunne puste nyt liv i markedet for el- og hybridbiler. Ikke alene er bilen, med valget mellem tre forskellige drivmidler, enestående på markedet. Også prisen – hvad enten man vil eje eller lease – er med til at sikre, at drømmen om at kunne køre bil med ren samvittighed bliver tilgængelig for endnu flere danskere.

Annegrethe SkovbyPressechef hos Hyundai Danmark

En undersøgelse som YouGov har foretaget for Hyundai viser, at omkring en tredjedel af danskerne overvejer en el- eller hybridbil næste gang, de skal skifte bil, og at en for høj pris er noget af det, der hidtil har afholdt folk fra at skifte benzin- eller dieselbilen ud. Det forhold håber Hyundai at kunne ændre på med introduktionen af IONIQ.

Der er rigtigt mange ting, der taler for at overveje en IONIQ, næste gang man skal have ny bil. Udover de attraktive priser er IONIQ også blevet kåret til en af de mest sikre biler i sin klasse, og i december fik den de danske motorjournalisters ærespris pga. sin miljøvenlighed og solide teknik og mekanik.

Annegrethe SkovbyPressechef hos Hyundai Danmark

Hybriden kommer først

Hyundai IONIQ kommer som nævnt i tre forskellige versioner, der matcher tre forskellige typer kørselsbehov. De tre forskellige udgaver kommer til salg på det danske marked på tre forskellige tidspunkter i løbet af 2017. Og allerede til februar kan man komme til at eje eller lease hybridversionen, som er den første, der kommer til landet. Som noget helt nyt kan IONIQ bestilles online på hyundai.dk/IONIQ – endda allerede fra 2. januar.

Hybridversionen kan leases fra 3.795,- kr. om måneden, og de komplette leasingpriser alt efter model og kørselsbehov fremgår af tabellen nedenfor. Vil man i stedet hellere eje sin IONIQ, begynder priserne ved 299.995,- kr. for hybridversionen.

IONIQ som elbil kommer til Danmark i løbet af foråret, og her begynder priserne ved 269.995,- kr. Hvad det kommer til at koste at lease elbilen, ligger endnu ikke fast. Plug-in hybriden kommer i sensommeren, og den er heller ikke prissat endnu.

Leasingpriser på Hyundai IONIQ hybridversioner. Leasingperioden er 36 mdr.

KM pr. år IONIQ 1.6 HEV Trend | IONIQ 1.6 HEV Premium
15.0003.795 | 3.995
20.0004.195 | 4.395
25.0004.595 | 4.795
30.0004.995 | 5.195
35.0005.395 | 5.595
40.0005.795 | 5.995
45.0006.195 | 6.395
50.0006.595 | 6.795 

Alle priser er inkl. moms. Dertil kommer en førstegangsbetaling på blot 9.995,- kr. inkl. moms.

Pressekontakt