Danmarkspremiere på Hyundai IONIQ

- Så er der her - den prisvindende og banebrydende Hyundai IONIQ.

Modellen sætter nye standarder i den grønne bilklasse særligt hvad angår pris, kvalitet og alsidighed, og nu kan man selv prøve, om grøn kørsel er vejen frem. Første mulighed er til Åbent Hus hos landets Hyundai-forhandlere i weekenden 4. og 5. februar.

Efter afgiftsændringen på elbiler for godt et år siden er salget af biler med grøn samvittighed stagneret, men Hyundai håber på, at de attraktive salgs- og leasingpriser på IONIQ kan være med til at øge antallet af el- og hybridbiler på de danske veje. For med Hyundai IONIQ kan danskerne nemlig komme til at købe bil med ren samvittighed fra blot 299.995 kr. for hybrid versionen. Vil man heller lease den nye IONIQ hybrid er det også muligt fra blot 3.795 kr. om måneden.

2 udstyrsvarianter

Hyundai IONIQ hybrid lanceres på det danske marked i to udstyrsvarianter: Trend med priser fra 299.995 kr. og Premium fra 339.995,-. Begge modeller er udstyret med et 6-trins automatgear og en udstyrspakke ud over det sædvanlige så som navigation med dansk tale, LED-kørelys, Bluetooth, sædevarme i for, trådløs opladning af mobiltelefon, klimaanlæg, varme i rattet, parkeringssensor og bakkamera. Dertil kommer avancerede sikkerhedsfeatures som 7 airbags, nødbremsesystem, vognbaneassistent og adaptiv fartkontrol. Premium-modellen indeholder desuden bakspejl med automatisk nedblænding, blindvinkelsensor, sædevarme både i for- og bagsæde.

Attraktiv privatleasing

Når den nye hybridbil IONIQ ruller ind i udstillingslokalet, sætter Hyundai hele to prisskilte i vinduet. Ét med salgsprisen – og ét med prisen for at privatlease sin IONIQ.

Med en udbetaling på bare 9.995,- kr. og en månedlig ydelse på kun 3.795,- kr. er vejen banet for, at man kan sætte sig bag rattet i den spritnye og miljøvenlige IONIQ hybrid, der lever op til alle tænkelige komfortkrav og med et meget højt sikkerhedsniveau for sin klasse. Ligger man yderligere 200 kr., så den månedlige leasingydelse bliver 3.995,- kr. får man Premium-modellen. Udbetalingen på 9.995 kr. er den samme.

Leasingperioden er på 36 måneder med 15.000 km/år. Det er selvfølgelig muligt at få flere kilometer mod en mindre merpris i ydelse.

Kommer også som el- og plug-in hybridbil

En af de unikke ting ved IONIQ er dens alsidighed, da den udover hybridversionen også kommer som ren elbil og senere som plug-in hybrid. Elbilen kommer til Danmark i forsommeren til priser fra 269.995 kr., mens plug-in hybriden kommer i sensommeren. Uanset udgave leveres IONIQ naturligvis med Hyundais velkendte fem års garanti uden kilometerbegrænsning.

Pressekontakt