Danmarkspremiere: Ny Hyundai i10

- Den nye Hyundai i10, der lanceres løbende i Danmark fra d. 14. april, byder på nyt design, mere plads og masser af udstyr til en pris på under 100.000 kr.

Den nye Hyundai i10, der bliver en af de største af sin slags, kan prøvekøres hos Hyundai-forhandlere landet over. Og allerede nu tilbydes den på privatleasing.

Der er kælet for detaljerne på den nye Hyundai i10, som bliver en af de store – hvis ikke den største - i mini-klassen. Med et nyt, friskt design, en mere rummelig kabine og nye teknologier, der gør kørslen mere komfortabel og sikker for hele familien, er forventningerne høje hos Hyundai.

Endnu mere plads for under 100.000 kr.

Hyundai i10 har længe været en af de mest populære biler i mini-klassen herhjemme. Der kører i dag mere end 30.000 eksemplarer af den populære i10 rundt i Danmark. Det kan vi godt forstå, for i10 er ikke bare en minibil, den er voksen. Man får virkelig meget plads for pengene. Og nu kommer den helt nye i10, der er gjort endnu mere rummelig, og samtidig har den fået langt mere sikkerhed indbygget, og så har den altid fem døre.

Annegrethe SkovbyPressechef for Hyundai Danmark

Den nye i10 står allerede klar hos alle Hyundai-forhandlere, og priserne starter ved kun 99.995 kr. Minibilen er til alle, uanset om man vil eje eller lease. Med et stærkt privatleasingtilbud er i10 et af de mest økonomisk fornuftige alternativer til kollektiv transport.

Privatleasing fra 1.895 kr. om måneden

Er man til privatleasing, er Hyundai i10 værd at overveje. Fra blot 1.895 kr. i måneden og en udbetaling på kun 4.995 kr. kan man få den nye Hyundai i10 – og det er vel at mærke for udstyrsversionen Essential, der er godt udstyret. Og for bare 200 kr. mere om måneden tilbydes i10 Advanced. Løbetiden er på 36 måneder og inkluderer 15.000 km om året. Ekstra kilometer kan tilkøbes, hvis behovet er der.

En motor, tre udstyrsvarianter og tre pakker

Den nye Hyundai i10 tilbydes i en ny 3-cylindret benzinmotor på 1.0 liter med 67 hk og bedre brændstoføkonomi. Som alternativ til det 5-trins manuelle gear vil den nye i10 kunne fås med en nyudviklet selvskiftende manuel gearkasse -  som altså ikke er en konventionel automatgearkasse, men en automatiseret manuel, hvor en servomotor overtager koblingens skiftefunktion.

Hyundai i10 fås i tre udstyrsvarianter:Pure,Essential og Advanced. Allerede fra basisversionen, Pure, som starter ved 99.995 kr. får man masser af ny teknik. For eksempel har bilen en nødbremse, der genkender fodgængere, aktiv vognbaneassistent, træthedsovervågning, fjernlysassistent, fartpilot og eCall, som selv sørger for, at bilen kan ringe til alarmcentralen, hvis der sker en ulykke.

Med udstyrsvarianten, Essential, der koster blot 10.000 kr. mere, får man derudover bl.a. læderbeklædt multifunktionsrat, aircondition, 8”touchskærm med Apple CarPlay™, Bluetooth, elruder foran med komfortfunktion ved førersædet, elspejle med varme og højdejusterbart førersæde. Vælger man Advanced, som starter ved 116.995 kr., får man desuden armlæn ved førersæde, klimaanlæg, bakkamera samt varme i rat og forsæder.  

Derudover er der rigtig mange muligheder for at udstyre den med avanceret teknologi og store mængder komfortudstyr med tilvalg af 3 forskellige pakker: en Komfortpakke, en Designpakke og en Teknikpakke – alt afhængig af udstyrsvariant.

Samtidig bliver det hele endnu mere farverigt og individuelt takket være det store udvalg af nye farver. Og som noget helt nyt tilbydes kontrastfarvet tag i to farver: sort og rød.